Sådan beskytter du dig mod smarte fupnumre

Hver eneste dag forsøger IT-kriminelle at lokke penge, kreditkortoplysninger og adgangskoder ud af os gennem svindelnumre som phishing, wangiri, spoofing og CEO-fraud. Bliv klogere på de forskellige typer af svindel og læs, hvordan du undgår at blive fanget af svindlernes smarte fupnumre.

Svindelnumre som phishing, wangiri, spoofing og CEO-fraud er blevet en del af vores dagligdag. Vi spotter langt de fleste fupnumre på lang afstand, men svindlen er med tiden blevet mere organiseret og professionel. Det betyder, at svindlerne alt for ofte har held med deres fupnumre. I blogindlægget gennemgår vi de mest benyttede svindeltyper og giver dig svaret på, hvordan du beskytter dig mod svindlen.


Hvad er phishing?

Phishing er en form for svindel, hvor svindleren lokker dig til at udlevere dine personlige oplysninger. Svindlere bruger midler som falske e-mails, pop-up-meddelelser med virustrusler, sms-beskeder og opkald. De manipulerer med telefonnumre og bruger smigrende eller truende udtryk for at lokke dig til at give dem oplysninger, NemID nøglekort eller kreditkortoplysninger.

 

Mange af telefonopkaldene kommer typisk fra engelsktalende personer. Modtager du et mistænkeligt telefonopkald, skal du undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger og afbryde forbindelsen.

Svindlerne prøver også at lokke dig til at dele dine personlige oplysninger og adgangskoder gennem snyde e-mails og sms’er, der typisk er skrevet på et dårligt dansk. Husk at du altid bør undlade at åbne bilag og klikke på links i mistænkelige beskeder.

 

Typiske tegn på phishing

  • E-mailadressen stemmer ikke overens med virksomhedsnavnet
  • Beskeden er sendt til en e-mailadresse/telefonnummer, som du ikke har givet virksomheden.
  • Et link lader til at være legitimt, men det fører til et andet websted.
  • Beskeden ser meget anderledes ud end dem, du ellers har fået fra virksomheden.
  • I beskeden bliver du bedt om at angive personlige oplysninger som f.eks. et kreditkortnummer eller adgangskoden til en konto.
  • Beskeden er sendt uopfordret til dig, og der er et bilag vedhæftet.

 

Hvad er wangiri?
Wangiri er betegnelsen for fupopkald. Svindlen foregår ved, at et udenlandsk nummer ringer dig op og lægger på, før du kan nå at besvare opkaldet. Ringer du tilbage, bliver du ofte forbundet til en telefonsvarer i udlandet. Det kan medføre en stor regning for opkaldet, fordi nummeret trækker en meget høj overtakseret minutpris. Du kan undgå denne type af svindel ved aldrig at ringe tilbage til udenlandske numre, som du ikke kender.

Sådan undgår du at besvare wangiri fupopkald:

  • Tjek om det er et kendt nummer, inden du ringer tilbage.
  • Tjek antallet af cifre. Husk at et dansk nummer indeholder otte cifre og begynder med +45.
  • Er du det mindste i tvivl, så lad være med at ringe tilbage.


Hvad er spoofing?

Spoofing er opkald fra udlandet maskeret med et dansk telefonnummer. Spoofing er betegnelsen for en type fupopkald, hvor udenlandske svindlere ”gemmer sig” bag et dansk nummer. Når du bliver ringet op, ser det ud som om, at opkaldet kommer fra et dansk nummer. Men når du besvarer opkaldet, får du oftest en udenlandsk svindler i røret, som forsøger at franarre dig personlige oplysninger som eksempelvis kreditkort.

Hvad skal du gøre, hvis du er udsat for spoofing?

Først og fremmest skal du undgå at udlevere personlige oplysninger over telefonen, hvis det ikke er i forbindelse med opkald, du selv har taget initiativ til. Hvis du vil sikre dig mod spoofing, kan du først og fremmest lade være med at besvare opkald fra numre, du ikke kender.

 

Hvad er CEO-fraud?

CEO-fraud eller BEC (Business Email Compromise) er et stigende problem i danske virksomheder. Svindlen sker ved, at den IT-kriminelle sender falske fakturaer eller falske e-mails til den økonomiansvarlige eller bogholderen i din virksomhed,

 

Mange af de sendte e-mails og fakturaer er lavet professionelt, og ved første øjekast er der umiddelbart ikke noget mistænkeligt ved dem, og desværre har svindlerne alt for ofte held med at få overført beløb på et falskt grundlag.

Hvordan undgår du at blive snydt af CEO-fraud?

Med en sund indbygget skepsis og opmærksomhed, kan du opdage og afværge de fleste angreb.

Kontakt din chef eller kollega, inden du betaler fakturaer eller overfører penge. Skriv en ny e-mail i stedet for at besvare den måske falske e-mail direkte.

Tips til at undgå CEO-fraud:

  • Indfør et dobbelt kontrolsystem, når I godkender fakturaer og betalinger.
  • Sørg for at procedurerne overholdes på alle niveauer i organisationen.
  • Tjek at ”besvar-adressen” er den samme som ”afsenderadressen” i den e-mail, du modtog.
  • Ring til den i virksomheden, der beder dig overføre penge.
  • Ring på det officielle telefonnummer.

 

Anmeld fupnumre
Har du mistanke om phishing-opkald eller wangiri-opkald, er du meget velkommen til at anmelde det til Telenor, så vi kan lukke ned for phishing-opkald og for returopkald til wangiri-numre.

 

Brug Mit Telenor App’en eller anmeld fupopkald på telenor.dk

https://www.telenor.dk/kundeservice/drift-og-dakning/fejlmelding/anmeld-fupopkald/

Har du spørgsmål om IT-svindel som phishing, wangiri, spoofing eller CEO-fraud?
Kontakt Telenor på coed@telenor eller ring på tlf. 60 50 30 50