Sådan sikrer du optimal indendørsdækning i din virksomhed

Kravene til virksomheders indendørs mobil- og WiFi-dækning er steget voldsomt med den digitale udvikling og kan sidestilles med forventningen om vand i vandhanen. Dækningen skal bare være der, for mistede opkald fra kunder eller medarbejdere, der ikke kan komme på nettet, koster på bundlinjen.

Oplever din virksomhed, at dårlig indendørsdækning resulterer i dårlig kundeservice og ineffektive eller frustrerede medarbejdere? Så får du her en guide til, hvordan din virksomhed kan optimere jeres indendørs mobil- og WiFi-dækning.

Hvad er årsagen til dårlig indendørs mobildækning?
Dårlig indendørs mobildækning kan have flere årsager, men den primære årsag er, at vi i Danmark har krav til energioptimeringen ved bygning af nye domiciler eller afdelinger. Det betyder mere massive vægge og vinduer, og det kan have den utilsigtede konsekvens, at mobilsignalet ikke kan trænge ordentligt ind i bygningen.

Hvordan løser du udfordringer med din indendørs mobildækning?
Oplever du en dårlig indendørsdækning på din virksomheds mobiltelefoni, så kan dit teleselskab sende en radioingeniør ud til dig og afdække problemet. Herefter kan selskabet designe en løsning, der er skræddersyet til din virksomheds behov og bygninger. Det sikrer en optimal løsning, som passer ind i resten af virksomhedens netværk.

Til erhvervskunder findes skræddersyede løsninger, som begynder ved WiFi-opkald og slutter med BTS – Indendørs Basis Station -, hvor teknikken bag udendørs mobilmaster ”flyttes” indenfor og skaber god dækning. Det vigtige er, at løsningen på jeres problem med dårlig indendørs mobildækning tager udgangspunkt i og tilpasses jeres behov.

WiFi-opkald
Har din virksomhed et velfungerende WiFi-netværk kan løsningen hedde WiFi-opkald (WiFi calling). Med WiFi-opkald ringer medarbejderne via jeres trådløse netværk. Det kræver som nævnt, at WiFi netværket fungerer optimalt, og det kan der være stor forskel på fra firma til firma.

Har din virksomhed abonnement hos Telenor, er WiFi-opkald en del af abonnementet og derfor den mindst omkostningstunge løsning, når det handler om at sikre god indendørs mobildækning.

Small Cells
Small Cells er en ny teknologi, hvor man inde i bygningen opsætter access points, som man kender det fra WiFi-systemer. Det er en løsning, der både henvender sig til mindre og store virksomheder. Small Cells kører via internettet og er kablet mellem de forskellige access points. Det sikrer god dækning.

BTS – Indendørs Basis Station
BTS er den mest effektive løsning på problemet med dårlig indendørs mobildækning, men løsningen kræver også en større investering. Med en Indendørs Basis Station, BTS, bruges teknikken fra de udendørs mobilmaster til at sikre optimal mobildækning for medarbejdere og besøgende i virksomheden.

I stedet for at opsætte en mobilmast fungerer BTS ved hjælp af en række kablet indendørs antenner. BTS er en løsning, der typisk benyttes i store bygninger og domiciler, hvor der er mange kvadratmeter, der skal dækkes af løsningen.

Hvad er årsagen til dårlig indendørs WiFi-dækning?
Overordnet set handler dårlig indendørs WiFi dækning om én af to ting. For det første kan den dårlige dækning skyldes, at WiFi signalet ikke rækker i bygningen, der er ikke fladedækning, som det kaldes på fagsprog. For det andet kan den dårlige dækning skyldes interferens. Det vil sige, at dit WiFi signal bliver forstyrret af andre WiFi netværk i nærheden, og det giver langsom hastighed.

Samtidig spiller din virksomheds WiFi-udstyr en rolle, når det handler om dårlig indendørs WiFi-dækning. Har I opgraderet udstyret i takt med, at der er koblet flere og flere mobile enheder på jeres WiFi-netværk? Det er afgørende, at jeres router matcher jeres behov, for jo bedre router desto bedre dækning.

Placeringen af jeres router er også vigtig for en god WiFi dækning. Den bør stå frit, centralt og så højt som muligt i lokalet.

Hvordan løser du udfordringer med din indendørs WiFi-dækning?
Først step er at afdække årsagen til problemet med jeres WiFi-dækning. Det vil sige få klarhed over, om problemet skyldes manglende fladedækning eller interferens.

Er der tale om interferens oplevet gennem langsom hastighed på det trådløse netværk, er løsningen forholdsvis simpel: Er routeren af ældre dato, så skift manuelt kanalen på routeren, og genstart den. Vores nye intelligente routere finder automatisk den bedste kanal, når du tænder, resetter eller genstarter den. Er der tale om problemer med fladedækningen, er første skridt en WiFi forstærker, så WiFi dækningen i virksomheden bliver forstærket og forlænget og kan nå de ønskede lokaler med ordentlig dækning. Oplever I stadig problemer, bør I investere i en bedre router.

Fem gode router-råd
Læs vores fem gode router-råd. Din genvej til bedre WiFi dækning.

Har du spørgsmål om indendørs mobil- eller WiFi-dækning?
Kontakt os på coedk@telenor.dk eller ring på telefon 60 50 30 50